Smedien

Untitled Document
Sociale forhold

Ulbølle smedie blev bygget i 1849 af smedesvend Johannes Frandsen, der på dette tidspunkt havde arbejdet et par år som smed på den nærliggende hovedgård Rødkilde. Smedien var ikke den første i sognet, faktisk var der allerede to smede i Ulbølle foruden to smede i nabosognet Vester Skerninge. De mange smedier kan forklares med det generelle opsving landbruget oplevede efter de store landboreformer omkring 1800. Mange af de nye redskaber man fik til at bearbejde jorden (harver, plove mv.) var helt eller delvist af jern og skabte et større behov for smede, der kunne forarbejde og reparere dem. Trods dette behov klarede Ulbølle smedies første indbygger dog ikke at få økonomien til at løbe rundt. I 1854 måtte han sølge hus og smedie og rejse med sin familie.

Den næste smed, Hans Henriksen, var heldigere og fungerede som smed i Ulbølle til sin død i 1889. Den tredje og sidste smed var Mads Søren Madsen, hvis søn i 1948 solgte smedien til Den Fynske Landsby.

Under landsbyfællesskabet var byens smedie ofte fælleseje, og smeden aflønnedes af landsbylavet med bolig, naturalier og lidt jord. Selvom Ulbølle smedie er bygget efter fællesskabets tid var det dog frem til omkring 1900 stadig reglen, at landsbyens smed blev aflønnet i naturalier (korn, mælk, mad mv.) mens forbruget af kul og jer blev betalt i rede penge.