Smedien

Untitled Document

Ulbølle smedie er rejst i Den Fynske landsby som en repræsentant for det landhåndværk, der var en uundværlig del af næsten enhver fynsk landsby tilbage til jernalderen. Før landboreformerne var smedierne oftest at betragte som landsbyens fælleseje, hvor smeden ikke blev betalt for hvert enkelt arbejde, men i stedet modtog en fastårlig løn i naturalier.

De store forandringer i landbruget omkring 1800 ændrede også ved landsbysmedjernes vilkår. De nye større behov for smedearbejde medførte en stigning i antallet af smedier, ligesom det gamle system med en fast lønnet bysmed blev afløst af muligheden for, at bønderne selv kunne vælge sin smed. Det er denne kontekst Ulbølle smedies oprettelse skal ses.