Sprøjtehuset

Untitled Document

Fra Den Fynske Landsbys første dage har det været et ønske at få rejst et sprøjtehus, der kunne repræsentere de mange af slagsen, som blev opført i de fynske landsbyer, efter det i 1861 blev indført ved lov, at hver kommune selv fik ansvaret for brandbekæmpelsen.

Allerede i 1957 havde man fra landsbyens side lavet aftale med den vestfynske landsby Turup om at kunne købe deres sprøjtehus på et senere tidspunkt. Da tiden kom og Den Fynske Landsby fik mulighed for at fuldføre aftalen havde beboerne i Turup dog skiftet mening. De ville gerne beholde deres sprøjtehus som et samlingspunkt og et minde om dengang, hvor langt flere af samfundets funktioner var lagt i de enkelte små landsbyer.

Turup fik naturligvis lov at beholde deres sprøjtehus, som blev fredet i 1986, og Den Fynske Landsby valgte ? efter et stykke tid forgæves at have ledt efter et andet passende sprøjtehus ? at bygge en tro kopi af Turup-sprøjtehuset, som det så ud ved dets opførelse i 1866.



Yderligere information: Anders Vægter Nielsen og Johnny Wøllekær: "sprøjtehuse i de fynske landsogne ca. 1850-1900". Fynske Minder 1989, s. 123-140.