Præstegården

Untitled Document
Haven

1800-tallets præstegårdshave var anderledes end haverne ved landsbyens øvrige gårde. For det første var prydhaven - den have, der kun var til fornøjelse - meget større end andre. Størrelsen skyldtes bl.a. at præstegårdshaven var det sted, hvor landsbyens forsamlinger mødtes. Samtidig var den et tegn på overskud og velstand; en stor have kun til pynt repræsenterede jo dog en uproduktiv brug af et jordstykke. Den Fynske Landsbys præstegårdshave blev anlagt i reduceret udgave i 1992-93 efter tegninger fra Tommerup Præstegård.

I midten af 1800-tallet var nøddegangen og havedammen faste ingredienser i det, der kaldtes den "romantiske" eller den "engelske" have, og som havde gjort sit indtog i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Præstegårdenes haver havde ofte sjældne planter blandt blomsterfloret, og nogle steder var præstens have ligefrem et udflugtsmål i sig selv.

Til landsbyens præstegård hører desuden nord for stalden en lille kålgård med grønkål og et stykke jord med tobaksplanter.