Præstegården

Untitled Document
Byggeskik

Ved hjemtagelsen i 1955 var Tommerup Præstegård en af de ældste blandt de ca. 200 fynske præstegårde. I dag er den en af de ældste i Danmark. Den har, som alle andre gamle bygningskomplekser, været genstand for talrige ombygninger, og rummene for mange funktionsændringer.

Bygningsmæssigt er det interessant, at stuehuset og nordladen er bygget i tre tavl over hinanden mod normalt to. Ligeledes bør man bemærke det meget kraftige og righoldige egetræ i stuehuset. Det leder tankerne hen på renæssancens byhuse.

Hele bygningskomplekset er rødt. Gården var hvid ved hjemtagelsen, men oprindelig var den rød. At både tavl (det mellem træværket) og træværket er malet således, er i dag usædvanligt. Det var ret almindeligt i ældre tid. Malingen er fremstillet af kalkvand, importeret jernoxsydrød, samt kasein (kvark) eller okseblod. I Den Fynske Landsby er gården vendt ca. 180 grader i forhold til den oprindelige orientering.

Præstegårdshaven er rekonstrueret i 1990-erne efter ældre tegninger. Det er en romantisk have, som trækker naturen tæt på bygningerne. Der er både ?bjerg?, sø, skov og slette.