Vindmøllen

Untitled Document
Bygningernes alder og anvendelse

Maderup Vindmølle er bygget i 1832, og er således blandt de ældste bevarede vindmøller i Danmark. Mølleriet består i dag af fem kværne; en rugkværn, en sigtekværn, en skalkværn, en grynkværn og en grubbekværn samt diverse rense- og sigtemaskiner. De mange kværne er en senere tilføjelse (fra 1872), den oprindelige mølle klarede sig med to kværne; en skalkværn, der afskallede kornet, og en brækkværn, der brækkede det til gryn. Bortset fra de senere tilkomne kværne fremstår Maderup Vindmølle i dag stort set som den så ud i 1832.