Bomhuset

Untitled Document

I 1761 besluttede Frederik V at bygge et landsdækkende net af hovedlandeveje, der skulle gøre det nemmere at komme omkring i riget. Det var et stort projekt, der kom til at tage mere end 100 år.

På Fyn kom den første hovedlandevej til at gå mellem Nyborg og Middelfart, et byggeri man indledte i 1793, men først færdiggjorde i 1820 ? Napoleonskrigene og statsbankerotten i 1813 gjorde deres til at forsinke arbejdet.

De nye veje skulle naturligvis finansieres og derfor indførte man allerede i 1773 brugerbetaling i form af bompenge, der skulle betales ved bomhuse for hver mil. Et sådant bomhus fra landevejen mellem Nyborg og Odense er netop landsbyens Bomhus fra Langeskov. I omgivelserne mangler i dag en milesten og en bom.