Barkladen

Untitled Document
Lykkesholm gods

Placering på fyn Barkladen er hjemtaget fra Tolsbjerg skov ved Lykkesholm gods på Langeland, men hørte oprindeligt til Broløkke gods (også på Langeland). Da egetræerne i Broløkkes skove efterhånden forsvandt til fordel for andre træarter, hvis bark ikke havde samme økonomiske betydning, forsvandt også behovet for en barklade. Denne blev efterfølgende (formentlig efter 1877) flyttet til Tolsbjerg Skov ved Lykkesholm.

Barkladen blev hjemtaget til Den Fynske Landsby i 1997 og samme år blev den genrejst i det lille hjørne af landsbyen, der mest lignede de skovrige omgivelser laden hørte hjemme i. Placeringen tæt ved stien er også i overensstemmelse med den oprindelige placering. Køretøjer skulle have nem adgang til laden, så det var så uproblematisk som muligt at transportere den forarbejdede bark.