Barkladen

Untitled Document

Barkladen fra Lykkesholm Skov på Langeland er den senest rejste bygning i Den Fynske Landsby. Laden repræsenterer en del af det fynske landbrug, der ellers er lidt overset i landsbyen; nemlig skovbruget.

Barklader fandtes tidligere i stort tal i godsernes skove. Her benyttedes de til opbevaring og tørring af især egebark, der var et væsentlig biprodukt ved skovbruget indtil omkring 1900. Egebarken anvendtes til garvning af huder og skind. Meget af den bark, der blev forarbejdet i den langelandske barklade er sandsynligvis gået til de mange sydfynske garverier. Som følge af relativt store skovarealer og derfor lettilgængelige barkressourcer har det sydfynske områder fra gammel tid været kendt for sine mange garverier.

Der findes kun ganske få bevarede barklader i Danmark.





Yderligere information: Esben Hedegaard og Peter Steen Johansen: "Barkladen fra Langeland". Fynske Minder 1997, s.147-164.