Barkladen

Untitled Document
Bygningernes alder og anvendelse

Landsbyens langelandske barklade fremstår i dag som den så ud i perioden fra den blev flyttet til Lykkesholm Gods i anden halvdel af 1800-tallet til den - på grund af ændret anvendelse - undergik en række ændringer i 1926. Laden er formentlig oprindelig bygget i starten af 1800-tallet.

Barklader anvendtes i forarbejdningen af især egebark, der benyttedes til garvning af huder og skind. Barkbenyttelsen var et vigtigt biprodukt til skovbruget. Efter afbarkning og rensning af egebarken blev den opbevaret, tørret og hugget op i mindre stykker i laden. Herefter blev de forarbejdede barkstykker transporteret til mølleren, hvor de blev malet, indtil de havde samme konsistens som groftmalet mel. Først herefter var barken klar til brug i købstædernes garverier.

I garverierne kom man skindene i en grube med lag af malet egebark imellem hvert lag skind. Herefter fyldtes gruben op med vand. Garvningen skete herefter ved, at vandet trak garvesyren ud af barken og huderne derefter opsugede den. Processen gentoges adskillige gange indtil garvningen var fuldført efter 1-1 ¼ år.

Garvning med bark - "lohgarvning" - var indtil omkring 1900 den vigtigste garvningsform. Herefter fik den hård konkurrence fra blandt andet kemisk garvning med kaliumkromsulfat, og barkladerne begyndte at forsvinde fra landskabet.