Vandmøllen

Untitled Document
Sociale forhold

Vandmøllen var oprindelig fæstegård under hovedgården Sanderumgård. I 1829 overgik den - sammen med en del af godsets øvrige fæstegårde - til selveje.

Gårdkompleksets størrelse vidner om, at møllefamilien - i hvert fald under de gode konjunkturer omkring midten af 1800-tallet - havde en nogenlunde stor indkomst. Hovedindtægtskilden var mølleriet, hvor omegnens bønder betalte i naturalier for at få malet deres korn. -Toldkornet- kaldtes den del af kornet, som mølleren tog som betaling - det var ca. 1/18.

De gode tider for mølleriet tog dog af i slutningen af 1800-tallet. I 1862 ophævedes mølleprivilegierne, og det blev gjort frit for enhver at bygge sin egen mølle. Dette gjorde det sværere for de oprindelige privilegerede møller at overleve - og således også for Davinde Vandmølle. Dette kan blandt andet aflæses på de hyppige ejerskift i de sidste 70 år; fra 1872 til 1942 havde møllen 8 forskellige ejere.