Vandmøllen

Untitled Document
Haven

Ved porten til vandmøllens gårdsplads findes på venstre hånd en humlehave, som var et helt almindeligt syn på landet i Danmark i 1800-tallet. Man dyrkede humlen på pæle, og den blev høstet omkring 1. oktober. Den primære anvendelse af humleplanten var som smags- og holdbarhedstilsætning til det hjemmebryggede øl, der var en uundværlig del af enhver husholdning. Drikkevandet var i bedste fald af svingende kvalitet, hvorfor man i stedet drak enten mælk, most eller øl til måltiderne.

Detaljekort Humledyrkningen menes at være påbegyndt i Danmark i 1100-årene, en udvikling, der blev fremmet af kongemagten for at mindske importen af tysk humle. På trods heraf var tysk humle dog klart det mest eftertragtede - fynsk humle blev udelukkende benyttet, hvis man ikke kunne skaffe andet.